Den sidste dag i år 2017

  Det er i dag, den allersidste dag i dette år. 2017s lys har ikke mange timer igen, inden flammen går ud, og et nyt lys atter vil stå højt og bærer en ny tændt flamme; 2018s flamme. Året her, der snart slukker, har været et år, der har budt på fantastiske oplevelser. Men dén oplevelse, der betyder mest for mig, er denne… I juni var vi på Mallorca. Og på dén lille fortryllende ø, fandt et frieri sted. Med […]

Continue Reading

Striktrøjer, mennesker og miniskørter

Jeg tænkte på noget. Kan man sammenligne mennesker med tøj? Jeg er kommet frem til, det kan man godt. Jeg er voldsom fan af store, løse striktrøjer. Altså, virkelig meget fan (MMMMM!!) og så slog det mig; de bedste mennesker her i livet er som hyggelige striktrøjer, der får dig til at føle dig varm, elsket og holdt om, og som hjælper dig med at slappe helt og aldeles af – og for lige at tage den et skridt videre […]

Continue Reading

En streg her, og der, og lige lidt kruseduller

Jeg har i sinde, at blive selvlært kunster. → Er det meget ambitiøst at sige? Det er i hvert fald mit mål og ønske. Jeg opdagede lidt en ny passion her i weekenden. Kreativiteten fandt mig og interessen for noget, jeg ærlig talt ikke har skænket en tanke; tegnekunst. Jeg vil ikke kun male kunst nu. Jeg vil også tegne. Fredag aften sad jeg og kiggede på Pinterest. Jeg faldt over forskellige små skitser og tegninger, og pludselig så fik jeg […]

Continue Reading

Den perfekte adventsgave!

Tænk, at det i dag er 3. søndag i advent. Der er kun ÉN lille uge til smukke juleaften. Du godeste… Jeg får stadig adventsgaver af min mama (det laver vi ikke om på), og hun får af mig. I morges fik jeg disse super cute missekatte! Ej, men prøv nu lige at se dem engang… åh de er herlige!         … oven på den store pakke, lå der dette lille brev: Jeg ringede til hende efter […]

Continue Reading

Hej med dig!

Hej med dig!

Læser du med til sidste punktum er sat, siger jeg TUSIND TAK!   Lad mig begynde…    Jeg hedder Julie Signe Rasmussen. Signe hedder jeg efter min tipoldemor, Hansigne. Jeg kom til verden i 1982. Jeg er 100 % fuldblods kalundborgenser (provinspige, om man vil) og kommer nok aldrig til at flytte fra lillebyen her – det skulle da lige være til Paris så. Jeg bor sammen med ham, som jeg synes er den absolut dejligste i hele universet, nemlig […]

Continue Reading

Tosomhed

Tosomhed

Hun trådte ind i sin lejlighed, kom hurtig ud af de høje hæle der også var begyndt at gøre en smule ondt. Lejligheden lugtede klamt og indelukket. Hun åbnede døren ud til altanen, gik ud i køkkenet, fandt den halve flaske rødvin frem som hun havde drukket af aftenen forinden. Tog et glas og satte sig derud. Hun skænkede op, tændte sig en smøg, satte sig tilrette med fødderne oppe og lukkede øjnene. Som hun sad der, under den åbne […]

Continue Reading

Den faldende

Min Historie Den Faldende

  Året hedder 1882. Jeg kan ikke lade være med at kigge på alle de forbipasserende, der kommer min vej. Mange af dem er glade, ser forventningsfulde ud, næsten som om at de ved at det vil gå dem godt. Det nye liv de sammen skal til at bygge. Ny glæde. Nyt håb. Jeg fordyber mig i mine tanker, kommer længere og længere væk, helt ind, hvor ingen andre kan komme. Jeg mærker efter. Fortabt. Ked. Trist. Der er, hvad […]

Continue Reading

Kampen med bloggen og den lille satan!

cry face

Min lille historie om hvordan det var at lave bloggen. Nope, not easy. Og det er bare ærlig snak. Det begyndte d. 27. oktober 2017. Udsigten var okay. Der var et par vindmøller i det fjerne, som blev ført rundt og rundt af den lettere kølige efterårsvind. Hun tog en slurk af sin røde drue. Klokken var 12:08. Det var vel fredag. Hun kunne ikke være mere ligeglad med, om det så var en anelse for tidligt til den slags. […]

Continue Reading

Mit første blogskriv!

yay

  Saftsuseme så skete det sgu! Min blog er i luften! (Whaaat!) VELKOMMEN ! VELKOMMEN! VELKOMMEN ! ENDELIG! Det har fandeme også taget sin tid. Hold nu kæft en kamp, det har været, det må jeg da konstatere. Puha. Og nu hvor jeg sidder her, er jeg pissehammerende nervøs med et strejf af præsentationsangst drysset på toppen. Men nu er den her, min blog. Og jeg har sommerfugle i maven. Den er naturligvis i sin spæde alder, og jeg selv […]

Continue Reading