Hygge, penselstrøg og en pariser drøm

hygge

 

Hygge!

Det var det, at male på lærreder midt i stuen på sofabordet med ham man elsker, lige ved siden af.

Min Y ville så gerne prøve, og dét skulle han da sandelig have lov til.

Til lyden af jazz i baggrunden, gik vi i gang med det kunstneriske. Det var virkelig så afslappende, behageligt og afsindig hyggeligt.

Jeg var inderligt og oprigtigt begejstret for han allerførste kunst udfoldelse på et 50 x 50 lærred. Jeg synes simpelthen det er så pissefedt!!! Jeg vidste bare, det ville blive godt! Han er god til, ja, alt! Dét synes jeg, i hvert fald.

Pludselig, tog en drøm form, fat og fik frit løb…

Jeg så for mig, at vi flyttede til Montmartre kvarteret, der er det højeste punkt i Paris. På toppen ville vores lejlighed ligge – så langt oppe det nu ville være muligt.

Der, kunne vi male så meget og længe vi ville, for det var det vi levede af. Men tilfredsstillelsen ved det frie kunstnerliv, var større, berigende, og meget mere betydningsfuld. Det var ægte passion, lidenskab og interesse, og vi var vores egne chefer. Ingen bestemte over os. Ingen.

Mange aftenener, ville vi sætte os ud på vores balkon, med grønne planter her og der. En afknækket rød rose fundet på vejen hjem, og stadig med lidt stilk, ville stå på bordet i en fin, lille vase fundet på et loppemarked. Der ville vi sidde og kigge ud over byens tage, og nyde et glas god rødvin.

Om natten, når alle andre sov, og følelsen af, at vi var de eneste vågne skabninger i hele universet, ville vi stille os ud og kigge op på nattehimlen, hvor funklende stjerner ville kunne ses på det mørke tæppe, som havde foldet sig blødt over Paris. Kun oplyst af måneskin, ville byens tage være at se.

Med fornyet energi, ville vi vende tilbage til vores atelier, og påbegynde at skabe noget nyt, spændene og uforudsigeligt. Muligvis også uforståeligt for nogen.

Nogle dage, vi ville gå ned og sige bonjour til alle kunstmalerne, der ville stå side om side og dyrke deres passion inde midt på Place du Tertre. Vi ville beundre deres kreativitet, evner og dygtighed.

Vi kunne også finde på, at gøre dem selskab, for det var rare bekendtskaber.

Udsigten fra Sacré-Cœur, ville vi nyde hver dag. Forår. Sommer. Efterår. Vinter.

Andre dage, ville vi på forskellige tidspunkter være at finde i vores lille galleri, som ville ligge inde i hjertet af Paris.

Og min Effie-pige, ’hende’ ville jeg aldrig blive træt af at se, møde og støde på.

♥♥♥

Jeg er muligvis ikke særlig rig på min pengekonto, men på min drømmekonto er jeg rimelig velhavende…

 

hygge

Jeg forelsker mig i dig flere gange om dagen. Flere gange end mit hjerte slår. ♥

hygge

hygge hygge

hygge

hygge

hygge

hygge

hygge

hygge

hygge

Sunset and fire” malet af min Y. Jeg er så vild med det!

 

hygge

hygge hygge

hygge

hygge hygge

hygge

Something Picasso-ish” 50 x 50 cm.

 

 hyggehygge

hygge

 “Sunday” 20 x 20 cm.

hygge / home decor

Hvis man ønsker at være dygtig, er man nødt til at blive ved med at skabe og udvikle sig. Stol på egen evne til at skabe noget nyt. Måske endda noget overraskende fint, farligt og flot. Lad kreativiteten vokse og blomstre, og igennem den, gør det, der falder én ind.

Det er sådan Picasso formåede at skabe 50.000 kunstværker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.