Den sidste dag i år 2017

 

Det er i dag, den allersidste dag i dette år. 2017s lys har ikke mange timer igen, inden flammen går ud, og et nyt lys atter vil stå højt og bærer en ny tændt flamme; 2018s flamme.

Året her, der snart slukker, har været et år, der har budt på fantastiske oplevelser. Men dén oplevelse, der betyder mest for mig, er denne…

I juni var vi på Mallorca. Og på dén lille fortryllende ø, fandt et frieri sted. Med udsigt til det smukkeste hav, befandt vi os på en afsides klippekant. Vi sad på en klippesten, og pludselig blev jeg stillet et stort spørgsmål af ham der har mit hjerte. Jeg var så glad, at jeg faktisk ikke kunne græde! Og jeg er ellers afsindig god til at græde af glæde, men lige hér, der var min glæde så kæmpe stor, at den altså frøs mine tårekanaler. Men kun for en stund. Der kom skam tårer. Vores sommerferie til Mallorca blev midt på ugen forvandlet til en forlovelsesferie – og det var så smukt, vidunderligt og magisk.

I said yes

Min ring er heller ikke som alle andre forlovelsesringe. Den er meget anderledes og helt sin egen. Jeg er noget så glad for, at min Y ved lige præcis hvem jeg er, hvad jeg kan lide og hvad der lige er MIG.

my ring

Jeg blev forlovet med mit livs kærlighed i 2017. Og jeg glæder mig af hele mit hjerte, krop og sjæl til dagen, hvor jeg siger JA til ham!!!


Vores lille familie blev en søndag i starten af august beriget med et nyt lille medlem. Ozzy kom ind i vores liv. Vi fandt en lille bitte killing efter mirakuløst at have hørt hans høje kald på hjælp. Midt i højt krat på togskinner, dér, der lå det lille pus, og var ganske ulykkelig. Vi kender ikke hans historie, men hos os, har han nu fået sit forevigt hjem! En lille familie på 3, blev til en familie på 4.

new family member  furbabies

 


  1. september 2017 skrev jeg følende på facebook:

”Kære Dagbog”

Blogger, bogskrivning, kunstnerisk udfoldelse; ud med frustrationer, følelser, vrede og glæde.

Jeg vil male. Jeg har lyst til at male, ikke fordi jeg har noget at bevise overfor andre, men fordi jeg har lyst. Noget indeni fortæller mig, at svinge en pensel henover et helt hvidt lærred, eller at male med fingrene for den sags skyld, er givende. Er jeg i besiddelse af talent? Ville jeg kunne male med overbevisning, vision og mod? Eller ville det være lidenskabsløst? Er jeg overhovedet kreativ nok? Jeg ved det ikke. Jeg vil skrive. Jeg gad godt at være blogger eller forfatter. Jeg kan godt lide ord. Ofte kan jeg bedre udtrykke mig igennem det skrevne ord end det mundtlige. Ville jeg kunne skrive noget, som fængede folk? Ville jeg kunne byde på en fantasifuld, stemningsbevæget og stemningsfuld historie med dybde og mening, eller ville der være for mange løse ender, som manglede at blive knyttet sammen? Jeg ved det ikke. Ville jeg foretrække åbne eller lukkede slutninger? Hvad med det pokkers nutids-r? Og hvad med kommaregler? Både basisregler og de indviklede kommaregler? Vil jeg nogensinde blive helt fortrolig med det? Jeg ved det ikke.

Gør jeg noget ved det, jeg rigtig gerne vil? Nej. Mangler jeg handling? Ja. Tænker jeg for meget over tingene? Ja. Lider jeg for meget af usikkerhed, når det kommer til dét, jeg gerne vil? Ja. Tror jeg for lidt på mig selv? Ja.

En stemme spørger Julie på 35 år: ”Hvad vil du være/lave, når du bliver stor?”

Julie svare: ”Jeg vil alt for mange ting – også ting, jeg ikke engang har nævnt. Det er alt sammen inde i mit hoved, problemet er bare, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal få bare lidt af det til at blive til virkelighed – og om jeg tør. Jeg er måske nok bare en drømmer, en urealistisk drømmer hvad ang. alt muligt.”

Stemmen svare tilbage: ”Den som intet vover, intet vinder. Find din indre drivkraft. Stol mere på dig selv, end på din usikkerhed. Du ved, du besidder evnen til at nå det, du sætter dig for. Du skal bare tro på dig selv og din evne til at kunne.”

Og så tyggede Julie lidt på den, og de der kloge ord, som stemmen sagde…

I dag er det d. 31. december 2017.

Jeg kastede mig ud i kunstnerisk frihed i mit eget lille atelier midt på spisebordet i stuen. Jeg købte mit eget domæne. Næset skridt var en blog. Kæmpede en kamp med opsætningen/opbygning og alt hvad der dertil hører. Nej, det var ikke nemt for mig. Jeg fandt det virkelig, virkelig svært. Ked af det, det var jeg nærmest på daglig basis – pga. bloggen. Jeg er i hvert fald gået glip af det, der ellers skulle være så sjovt, når man nåede til opbygning, tema, og alt det der og blah, blah, blah.

MEN…

Jeg gjorde det. Jeg fik lavet den, og den er online. Dét i sig selv er en ret stor bedrift for mit vedkommende.

Jeg begyndte også at tegne, og jeg glæder mig så meget til at gå mere i dybden med alt dét, jeg gerne vil, og som interessere mig. Jeg tænker, at jeg skal nok blive til et eller andet, på min helt egen mærkelige måde.

Jeg håber, i hvert fald.


2017 har budt på smukke rejser med min Y, og utrolig mange dejlige og smukke stunder, både med familie og venner/veninder, og jeg er taknemmelig over alt, jeg har været så heldig at oplevet i dette år, der snart går på sidste vers.

Lige så underligt jeg havde det med at blive 35 i år, lige så taknemmelig er jeg over, at få lov at blive et år ældre. Det betyder at jeg lever.

Derfor lige så trist det kan være, at et år man kender så godt, snart er forbi, skal man prise sig lykkelig og taknemmelig over at være vidende til endnu et ny år, et nyt kapitel.

2018 er stadig et år der befinder sig ude i fremtiden. Det er et meget, meget hvidt og ganske urørt lærred, der venter på, at blive tegnet og malet på. Det er også en helt hvid og blank side i dit livs bog. En historie vil blive skrevet og man selv er med til at forme og fortælle dén nye historie, der nu skal stå, i det nye kapitel af ”din bog”.   Tegn, mal og skriv den godt.

Jeg vil sige dig af hjertet et virkelig stort TAK. Tak, fordi du valgte at bruge lidt af din sidste dag i dette år på at læse mit skriv her. Det er jeg dybt taknemmelig over.

Fra bunden af mit hjerte, et rigtig, rigtig godt, hjertevarmt og glædeligt NYTÅR til dig og alle dine kære!

Vi ses til et nyt lærred, et nyt kapitel, et nyt år.

Pas på dig selv.

Så meget kys og kærlighed

Julie

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.