Den faldende

Min Historie Den Faldende

 

Året hedder 1882. Jeg kan ikke lade være med at kigge på alle de forbipasserende, der kommer min vej. Mange af dem er glade, ser forventningsfulde ud, næsten som om at de ved at det vil gå dem godt. Det nye liv de sammen skal til at bygge. Ny glæde. Nyt håb.

Jeg fordyber mig i mine tanker, kommer længere og længere væk, helt ind, hvor ingen andre kan komme. Jeg mærker efter. Fortabt. Ked. Trist. Der er, hvad jeg kan mærke, det er, hvad jeg føler, dybt inde, hvor ingen andre kan komme.

Mine drømme bestod engang af så mange. Jeg følte glæde, mit hjerte var glad, jeg var lykkelig. Hvor blev det hele af? Da jeg første gang tænkte på, at jeg ville væk fra Danmark, strømmede en følelse af håb ind i mig. Den følelse af håb var stor, og jeg vidste, at jeg ville få mig et bedre liv, krydsede jeg blot dette store ocean. Hvis jeg blot lod mig føre væk af de brusende bølger på havet, ville alt lyse op igen. Mit sind ville blive lykkeligt og rart og atter engang skulle jeg komme til at føle glæden ved livet.

Amerika, er det dér, min elendighed ender? Er det dér, det hele vender?

Det er aften nu. Folk omkring mig er samlet med deres kære, de har det godt. En flink mand tilbyder mig et stykke brød. Det smager himmelsk, det gyldne brød.

En ung herre står lidt længere væk. Han kigger på mig. Han smiler skævt til mig. Mine kinder bliver pludselig varme og glødende som vulkaner. Jeg ser væk og kigger så igen. En varm fornemmelse banker indeni. Jeg mærker mit hjerte danse igen. Det føles så dejligt. Jeg får taget mod til mig. Smiler forsigtigt tilbage. Han sender mig et kys og jeg griber det og knuger det tæt ind til mit hjerte. Kunne det virkelig passe? Var der virkelig én, der fandt mig et smil og et kys værdi? Jeg begriber det ikke.

Han bliver kaldt til sig af kaptajnen. Inden han går, kigger han på mig, som var det sidste gang han skulle se mig. Han har de smukkeste, beroligende øjne. Jeg kigger efter ham og længes allerede. Jeg takker af hjertet mit for den fortryllende stund jeg befandt mig i for blot et øjeblik siden. Lykke. Nu et minde.

Jeg bevæger mig over mod hvor han stod. Mon jeg stadig kan mærke varmen fra hans hænder på rælingen? Det kan jeg. Jeg kan mærke hvor hans hænder hvilede. Hvor ville jeg ønske, at jeg kunne have rørt ham, at jeg havde mærket hans varme mod min hud. Jeg lader mine øjne vandre ud over det mørke, dog klare hav. Alt virker så umådeligt stille. Et brændende og funklende skær ude i horisonten fanger mit blik. Det er som lysende engle på havets kant. Det er solen der siger godnat.

De fleste af de mange mennesker om bord har lagt sig til ro i deres kahytter. Alle, store som små, sover de snart og vil for en stund være uden bekymringer. Søvnen er god for dem. Den er tiltrængt. Selv ham jeg har så kær, hviler sine smukke øjne nu, det er jeg sikker på. Må han drømme om et univers, hvor han og jeg er sammen uden adskillelse. Må han for evigt holde mig gemt i hans hjerte.

Ak ja.

Med ét var der pludselig noget der kom over mig, noget jeg kendte. Gamle bekendte; fortabt, ked og trist. De havde fundet vej til mig igen, dér, dybt inde hvor ingen andre kan komme. Jeg vidste, at det ville ske. Jeg vidste, at de ville bringe deres nærvær igen. Men jeg havde da, trods alt, oplevet en stund af oprigtig lykke; da han så på mig. Da han smilte til mig. Da var der lykke i mit liv. Sandfærdig og vidunderlig lykke.

Der er noget der hiver i mig. Der er noget der kalder. Jeg er draget mod det og kan ikke lade være. Det er som jeg er tryllebundet. Det er havet. Havet kalder mit navn. Jeg læner mig længere og længere ud. Det er så mørkt, men så fredfyldt. Det vil have mig. Jeg bliver nødt til at give efter. Jeg må lade det tage mig. Kun det kan lindre min indre smerte. Det eneste jeg ser for mig, er hans øjne. De smukkeste, beroligende øjne.

 

 

 

2 kommentarer

  1. Jeg elsker dine skriverier<3 Du fanger mig og gør mig nysgerrig. Jeg har svært ved at sætte ord på, men jeg tosset med det. Glæder mig til at læse MERE, MEGET mere forhåbentlig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.